Test

Get in the Swing

Koncerten forløb fint – efter Live Museums standard. Musikgyngen havde dog begået en fatal brøler idet de fra starten meddelte, at orkestret havde fri bar. Nu var det ikke sådan, at den slags kunne slå Live Museum ud. Det betød dog at Gert var meget overstadig under koncerten. På et tidspunkt fik han foretaget så vilde fagter og gebærder, at han ramte sig selv på hovedet, så hans briller blev slået af. Carsten var midt i en solo da han pludselig så brillerne komme flyvende gennem rummet. Mens han fortsatte med at lave guitartriller med venstre hånd forsøgte han at samle brillerne op med højre, vel vidende at Gert intet kunne se uden. Gert var dog ikke til at stoppe og mens han gennemlevede samtlige klicheprægede rockattituder satte han foden op på en monitor og lænede sig dramatisk ud over scenekanten. Monitoren viste sig at have rund bund, så den trillede forover, mens Gert fortsatte i en forlæns kolbøtte ud i hovedet på det intetanende pubikum. Det var en vældig aften.

Susanne lavede en række flotte improvisationer (koncerten blev desværre ikke optaget, men et af de numre hun var med på, "Once more", kan høres her fra en lidt senere koncert) og var solgrids over bandets attitude. Efter koncerten i Århus kom hun med i bandet og lærte i øvrigt også med tiden at spille på harmonikaen.

Nu tror man måske at det at være et liveband i en fremmed by ligner de historier som fortælles i utallige sirupsromatiske sange om ”life on the road” som aldrende rockbands har det med at producere. Hvad de færreste tænker på er, at når koncerten og aftenen slutter, står bandet dér med en følelse af at festen først skal til at starte – selv om de fleste andre enten er blevet godt lakket til eller er på vej hjem.Så oprinder tidspunktet hvor det praktiske skal overstås. Først må resten af den udleverede kasse øl drikkes (med mindre man er så uheldig at have et kørekort og skal køre bilen hjem). Her findes altid en flok entusiastiske koncertgængere, som gerne deltager og det er alt sammen mægtigt hyggeligt. Dernæst skal grejet pakkes ned og puttes i bilen. Endnu en gang ærgerligt for den ene som har måttet holde sig ædru og derfor skal pakke bilen om, når de andre gentagne gange har forsøgt sig med svigtende held.

Endelig kan man komme afsted, og mens festen fortsætter på bagsædet går det ud gennem natten, ofte med diverse taxakørsel for folk som skal sættes af hist og pist. Dette går hurtigst, hvis de kan huske adressen, og netop denne aften skulle Gert og Palle overnatte hos en ven i Århus som boede ”lige i nærheden” . De kendte godt nok gadenavnet, men havde ikke den ringeste anelse om gadens beliggenhed, så i den tid uden GPS var der ikke andet at gøre end at arbejde sig usystematisk igennem de fleste af Århus’ gader. Henad morgenstunden stødte de på et postbud som kunne vise vej, hvorefter bandbussen kunne starte hjemturen mens solen stod op.

 

Anders og Thomas i seriøs samtale efter koncerten