Tilbage til oversigt Tilbage til forsiden på The Live Museum's officielle website!

"Old Friends"


2008 slæbte sig drævende i gang, og som foråret brød frem, nærmede Kildemosefestivalen sig endnu en gang. Men Gert manglede. De øvrige medlemmer af The Live Museum talte om at lave en mindekoncert, men ingen havde overskuddet til at få det stablet på benene. Og måske var dette blevet enden på bandhistorien, hvis det ikke havde været fordi Carsten lod sig overtale til at få en profil på det nye medium Facebook. Her fik han kontakt med Susanne, som han ikke havde talt med siden kort efter bandets opløsning i 1994. Han var netop gået i gang med rydde op i arkiver og skuffer og havde fundet en masse gammelt materiale fra bandets unge dage. Han besluttede sig for at lægge det hele op på en hjemmeside, og Susanne blev hurtigt involveret i at medforfatte det ugentlige afsnit af historien om The Live Museum.

 

Som arbejdet med historien skred frem, fik de to efterhånden kontakt med de tidligere involverede, og tanken begyndte at melde sig om at mødes, at spille og måske ligefrem stable en koncert på benene. 2009 oprandt, og endnu en Kildemosefestival kunne skimtes ude i horisonten. Det trak i Carsten, kunne man nå at stable et nyt orkester på benene til en sommerkoncert? Lysten var der, men logistikken var indviklet. At Michael var flyttet til Morud var til at overse, men så var der to medlemmer i København, et i Århus og endelig havde Susanne valgt at slå sig ned i Amsterdam. Ydermere var hun højgravid og ikke helt tryg ved at begynde at lege turnerende rockstjerne på det tidspunkt.

Slutteligt blev det opgivet til fordel for en ny ide: En selvstændig koncert på Rytmeposten. Det føltes vovet, forsangeren var væk, medlemmerne spredt for alle vinde og bandet havde stort set levet som en samling gode værtshushistorier i de forgangne 15 år. Så med vanlig manglende sans for realiteterne blev planen enstemmigt vedtaget og Posten booket til 13. februar 2010. Så var det bare at få løst de sidste detaljer.

Imens voksede mængden af sider, billeder, tekster, lydfiler osv. her på dette website. Det samme gjorde antallet af læsere, og – kan vi godt her i al fortrolighed afsløre – dette var i høj grad medvirkende til, at bandet turde binde an med at tage udfordringen op og stable en koncert på benene. Hjemmesiden blev, paradoksalt nok, det sted, hvor bandets navn fik en helt ny betydning. Den var blevet et levende museum - en dokumentation af et band, som aldrig lavede avisforsider, men til gengæld koncentrerede sig om at have det sjovt med at spille. Og som aldrig blev stort og bredt kendt, men som til gengæld fik en begejstret og dedikeret fanskare.

Efteråret gik med at få samlet først et band og sidenhen et sæt. Bengerd sprang til som sanger og viste sig at have et fremragende greb om bandets musik. Som datter af tekstforfatter Palle var hun nærmest blevet opflasket med musikken, som hun formåede at løfte og give en helt ny dimension.
Maj afløste Anders i bassistjobbet på en del numre, hvor han fik lejlighed til at svæve ud i vilde lydkollager med sin computer-modificerede guitar.
Jannik med den anakronistiske keybordpark måtte naturligvis også med, mens trommerne blev passet af Michael.


Forsøg på at lave et bandfoto.

To medlemmer kunne desværre ikke være med. Den ene var Andrea, som på grund af en uheldig skade holdt en pause fra trommespillet og som den dag var blevet tvangsudskrevet til at deltage i et ligegyldigt kursus. Hun var savnet. Den anden var Christian Thomsen, som i mellemtiden havde fået travlt med at blive multi-millionær i Spanien. Han var ligeledes savnet – kunne han dog bare bruge tiden på noget mere fornuftigt.

Efter megen planlægning blev det i vinteren til seks koncentrerede øvedage, som typisk strakte sig fra kl. 11 om formiddagen til kl. 22 om aftenen. Langsomt, men sikkert begyndte numrene at hænge sammen, og nye som gamle musikere fandt deres plads i den kommende koncert.

Tilbage til 2007   Frem til 2010