Tilbage til oversigt Tilbage til forsiden på The Live Museum's officielle website!

"All Shook Down"


Karl Pedersen ved knapperne
1993 lakkede mod enden, og bandet var nu parat til at gå i studiet. Første punkt på dagsordenen var dog – hvilket studie. Efter en række skolastiske diskussioner, faldt valget på det nyoprettede Blue Apple studie, som på det tidspunkt var det eneste i Odense, der arbejdede med digitale indspilninger. Der blev indgået en aftale med studiets indehaver, Karl Pedersen, om at man skulle mødes kl. 20.00 en efterårsaften i oktober og diskutere det videre forløb.

Nu skal man forstå at Karl, udover at være en tålmodig (hvilket var en nødvendighed med disse mennesker) og flink mand, også var et meget privat menneske. Dette kunne dog blive besværliggjort af at hans studie havde direkte forbindelse til hans køkken og dagligstue. Og netop den aftalte aften kom Mortensen, som skulle agere producer, ikke for sent, men troppede op 1 ½ time for tidligt. Udover at trampe forstyrrende ind til Karl, der sad midt i aftensmaden, kastede han sig straks ud i en nådesløs kritik af alt studiets udstyr. Det resulterede i, at da musikerne forventningsfulde og spændte ankom kl. 20.00, trådte de ind i et højlydt skænderi. Gemytterne blev dæmpet, og Mortensen trukket udenfor døren. Efter en kort meningsudveksling, enedes man om at lade vejene skilles, og Mortensen rejste tilbage til Silkeborg og ud af bandets liv.
Han blev aldrig den samlende kraft, som Thomas havde været på den første LP, og på dette tidspunkt havde problemerne opvejet fordelene.


Indspilningerne startede d. 11. Oktober, og Karls første genistreg var opstilling af trommelyden. Det er ofte brugt at man afsætter en mikrofon til hvert eneste lille stykke tingeltangel på et trommesæt – og i værste fald satte man, især i 80-erne, kraftige gates på det hele, så den interne samklang mellem elementerne forsvandt, hvorefter man kunstigt kunne tilføje rumklang, over- og undertoner osv. Karl gjorde det modsatte, han satte 4-5 mikrofoner op, så trommesættets lyd blev optaget som et samlet instrument. En fremgangsmåde der passede fremragende til Andreas livlige trommespil.
Derefter blev der lavet grundspor, og det første der blev lagt sang på, var The Karma Pit. Det miksede Karl til alles glæde og fornøjelse, men herefter begyndte problemerne at pible frem. Carsten og Anders kunne ikke blive enige om lyden på de følgende numre, og da der ikke var nogen producer uden for bandet til at skære igennem, så bølgede ideerne om bandets lydbillede frem og tilbage. Den ene uge skulle alt soves ind i effekter, den næste skulle alt være helt ”tørt”, dvs renset for selv den mindste smule rumklang. Tiden trak ud, og især Carsten og Gert fik efterhånden svært ved at koncentrere sig om deres overdubs.
Hvad der skulle have været et par ugers hurtig indspilning endte som et 4 måneders marathon.

 

I løbet af vinteren blev Christian Thomsen hentet ind for at lægge guitar på sit syrejazz-arrangement af Wild Thing. Da optagelsen var færdig og Karl havde indstillet knapperne, var der endelig et lydbillede både Anders og Carsten kunne acceptere. En god, bred lyd. Man besluttede at indstillingerne skulle være således på alle numrene. Hvad de to musikere i deres amatøragtige uvidenhed ikke indså, var at den brede lyd opstod fordi der var 2 guitarer panoreret ud i stereosporene, mens stort set alle effekter var pillet af de andre instrumenter. Da der ikke var 2 guitarer på nogen andre numre, opstod effekten ikke igen, så derfor fremstår CD-ens lyd til tider lidt tynd. Men konsekvens er konsekvens, især når tids- og pengeforbruget er ved at løbe løbsk, og derfor blev beslutningen fastholdt.
Tilbage til 1993 – del 4   Frem til 1993 – del 5