Tilbage til oversigt Tilbage til forsiden på The Live Museum's officielle website!

"Once Upon I Saw You in s Crowded Hazy Bar"


Bandet var nu installeret i studiet, og kastede sig over at indspille et af deres nye numre, en John Barry-inspireret sag som hed ”The Letter” (den kan høres her i senere anden indspilning). Det er efterhånden blevet kutyme, at man som pop eller rock-orkester skal brænde fingrene på at forsøge at lave musik inspireret af de ældre James Bond-temaer, men det var ikke slået helt igennem på dette tidspunkt, så om ikke andet var her et område, hvor bandet var tidligt ude.

 

Efter de havde indspillet et stykke tid, viste det sig at bandets tilgang til indspilningerne ikke var helt i top. De kunne ikke rigtig komme i gang. De sædvanlige løsninger blev afprøvet - stræk benene, lig 10 minutter på gulvet, få lidt frisk luft, ryg 200 hjemmerullere, skæld en uskyldig ud osv. Herefter blev indspilningerne genoptaget, men det havde ikke hjulpet. Hårdere midler blev nu taget i brug i form af en flaske Ballantines, men lige meget hjalp det. Man drak lidt mere whisky, hvorefter Gert med et lumsk og målrettet udtryk tog flasken med ud i hyggerummet og overlod det til resten af bandet at lave et backing-track. Det måtte igen opgives efter kort tid og alle gik nu ud i hyggerummet, fravristede Gert whisky-flasken, lod den gå på omgang og satte sig ned og holdt krisemøde.

 

Mortensen fortalte efter noget tid, at han kendte et værtshus inde i Silkeborg, hvor der kom en masse (vi vil her beskytte den sarte læser mod en række upassende synonymer for det smukke køn) som havde nogle (ligesom vi her fjerner nogle urealistiske beskrivelser af anatomiske abnormiteter) og nogle sømænd som kunne (og dette censurerer vi også). Gert og Carsten var begyndt at spæde whiskyen op med et arsenal af øl og var ved at komme i en tilstand, hvor de villigt accepterede hvadsomhelst, og resten af selskabet gik resignerende med på tanken i mangel af bedre....

 

Herefter aflyste Mortensen resten af dagens indspilninger og slæbte bandet ud i en taxa og videre ind til Silkeborg hvor man fandt frem til værtshuset som hed (CENSUR). Gert og Carsten bestilte straks et umådeholdent antal øl, og det tog ikke lang tid før de havde væltet en af disse udover en behørigt tatoveret stamgæst. Han fortalte dem i et meget direkte tonefald, at de var nogen (CENSUR - CENSUR - CENSUR) og at de kunne (CENSUR - CENSUR - CENSUR). Det fik dem dog ikke til at drikke mindre, og inden længe var de ude i en dybsindig men højrøstet diskussion om rockmusikkens betydning for den vestlige civilisation.


På værtshus med The Live Museum
På værtshus med The Live Museum

I mellemtiden opstod tumult oppe ved baren, hvor resten af selskabet befandt sig. Susanne prøvede at gyde lidt spirituståget diplomati over vandene, men det var på dette fremskredne tidspunkt omsonst, idet Mortensen (CENSUR - CENSUR - CENSUR) og idet hele taget (CENSUR - CENSUR - CENSUR) med sømændene. Mortensen og Susanne forsøgte at (CENSUR - CENSUR - CENSUR). Carsten og Gert var i mellemtiden (CENSUR - CENSUR) så fulde at (CENSUR - CENSUR - CENSUR) gå udenfor for at (CENSUR - CENSUR - CENSUR) gled og faldt (CENSUR - CENSUR) ramte (CENSUR) som syntes (CENSUR - CENSUR - CENSUR) ordnes med tørre tæsk. Anders som ikke brød sig om hverken tumult eller druk tog en avis og mumlede (CENSUR - CENSUR - CENSUR) uden at (CENSUR - CENSUR - CENSUR) den vendte på hovedet. Susanne havde i mellemtiden sit hyr med sømændene, som (CENSUR - CENSUR - CENSUR) og (CENSUR - CENSUR - CENSUR)(CENSUR - CENSUR - CENSUR) hvad hun mente om den slags forslag. Derefter (CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR) kunne man også (CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR) der (CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR) visdomstand (CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR) - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR) stuebirk (CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR - CENSUR) alligevel.

 

Gert var i mellemtiden blevet så beruset, at Carsten måtte følge ham hjem til Mortensens lejlighed, hvilket han ikke var den helt rette til, da hans egen tilstand ikke var meget bedre. Han forsøgte at skubbe Gert op ad trappen til 2. sal, med det resultat at de trillede ned igen et par gange – uden dog at få varige mén. Da resten af bandet kom hjem lidt senere fandt de dem sovende i entreen.

 

Næste dag var de ikke helt friske men indspillede dog 2 numre....

Tilbage til 1993 – del 2   Frem til 1993 – del 4