Tilbage til oversigt Tilbage til forsiden på The Live Museum's officielle website!

"A Gathering of Fronds"


I løbet af 1992 havde Carsten gået og arbejdet med en ide om at lave hvad han kaldte en skrammelsymfoni. Denne ide udmøntede sig i en del selvsmagende og overarrangerede numre, som resulterede i resten af bandets hovedrysten og som havde givet Anders nærmest fastgroede himmelvendte øjne. Numrene blev afprøvet og stort set lige så hurtigt forkastet. Den vakse læser sidder naturligvis nu med det store spørgsmål: hvad er en skrammelsymfoni? Det var i Carstens verden et forsøg på at lave et langt – meget langt – nummer efter samme mønster som den symfoniske rock som fx. Genesis og Jethro Tull havde lavet i begyndelsen af halvfjerdserne. Men i stedet for at de forskellige passager skulle være baseret på lydbilleder med rod i folkemusik og klassisk, skulle det være garagerock-riffs og -sange som dannede grundlaget.

 

The Live Museum spiller opvarmning
  The Live Museum spiller opvarmning
  The Bevis Frond spiller på Rytmeposten
  The Bevis Frond på Rytmeposten
  The Bevis Frond:
  The Bevis Frond's New River Head fra 1991 – et mesterværk i guitarrock og sangskriverkunst

Et enkelt nummer, ”If Poets Could Speak”, som kan høres her i en meget autentisk lydkvalitet, fandt dog fast plads i bandets repertoire det næste stykke tid. Det blev blandt andre numre spillet ved The Live Museum’s to koncerter på Rytmeposten i begyndelsen af marts 1993, koncerter som begge på hver sin måde fik en stor betydning for bandet.

 

Den første fordi de skulle spille opvarmning til et af Gert og Carstens store idoler, The Bevis Frond. The Bevis Frond alias Nick Saloman havde siden 1987 udsendt en række selvfinancierede plader, som havde fået engelske rockanmeldere til, stort set over en kam, at opfatte ham som det store håb for britisk guitarrock. Den forholdsvis menneskesky hr. Frond havde ikke spillet live de første par år af sin karriere, men nu dukkede han op på Rytmeposten på en af sine få turneer. I respekt for hans heftigt sentresser-inspirerede musik havde vore venner taget navneforandring til The Love Museum, og de gennemførte 50 min. med udpluk fra deres musikpulterkammer med fokus på de mere psykedeliske ting. Bevis Frond viste sig efter sin koncert at være en yderst flink mand, som gav sig god tid til at snakke med publikum, og The Live Museum spurgte han nysgerrigt om ”…that stuff you did on Wild Thing – was that on purpose???” Det kunne de så berolige ham med at det var.

 

The Bevis Frond Live i 2004

Den næste koncerts betydning lå i, at det var her samarbejdet med den høj-kreative, jyske projektmager Mortensen skulle afprøves i felten. Han var taget til Odense for at være lydmand denne aften, og det gik glimrende. Bagefter var der almindelig begejstring over samarbejdet, Mortensen og bandet lagde store planer, drak mange øl, svor evigt venskab og som kronen på værket kunne projektmager Mortensen fortælle, at han pudsigt nok netop var ved at afslutte en lydmandsuddannelse, hvilket gav ham mulighed for at bruge et meget velanset, jysk pladestudie gratis i en weekend. Udsigten til at stå i samme studie som Lars Lilholt gjorde bandet yderligere eksalterede, men Mortensen måtte dog fortælle, at der var en lille hage ved det – der skulle lægges et depositum på 3000 kr. Det var ikke noget problem – indtjeningen fra aftenens koncert blev straks lagt i hans hænder, og projektet var hermed sat på skinner.

 

Senere skulle det vise sig at pengene kunne være investeret mere fornuftigt – fx. i Nordisk Fjer eller IT Factory….

Tilbage til 1992 – del 5   Frem til 1993 – del 2