Tilbage til oversigt Tilbage til forsiden på The Live Museum's officielle website!

"There's a New Kid in Town"


Den tidlige vinter gik med at finde en ny trommeslager. Det viste sig hurtigt, at det ikke var noget problem at finde en dygtig trommeslager, men til gengæld var det meget svært at finde en person som ikke bare kunne udholde de vildtvoksende tankegange i bandet, men som også kunne se ideen og måske ligefrem bidrage kreativt. Efter et par auditions som efterlod bandet rimelig slukørede, nævnte Susanne, at hun kendte en pige, der hed Andrea, som spillede trommer og netop var flyttet til Odense fra Christiania. Alle syntes det lød spændende, og Susanne blev sendt afsted for at snakke med hende. Det viste sig desværre, at en del af årsagen til at Andrea var flyttet til Odense var, at hun havde fået nok af fest og kulørte lamper i København, og hun havde ikke til sinds at få sin nyerhvervede sunde og makrobiotiske livsstil ødelagt af yderligere rock’n’roll excesser. Den slags bortforklaringer viste sig til gengæld at prelle totalt af på Susanne. Hun hjemsøgte Andrea vedvarende, og efter at have bedyret, at resten af bandet var nogle flinke og på ingensomhelst måde afvigende eller for den sags skyld neurotiske mennesker, gik hun med til at kigge forbi.


Bandets nye trommeslager - Andrea Sandorff
Andrea Sandorff

De andre medlemmer i bandet havde måske forestillet sig at den trommespillende christianit var en sød og bly hippiepige, fuld af fristadens drømme om flower power, astrallegemer og rundkredssamtaler, men hvis det var tilfældet, ventede der dem en overraskelse. Ind af døren troppede en rapkæftet, kraftig pige, som straks trakterede selskabet med et sprog som ville kunne få de fleste sømænd til at rødme. Favnen havde hun fuld af trommeæsker, der indeholdt et godt hærget trommesæt, som hun med et par velvalgte eder stillede op i en sådan hast, at man kunne forledes til at tro det havde været samlet nede i kasserne. Drengene i bandet havde mens dette stod på stået og kigget med et ansigtsudtryk som guppyfisk ved fodringstid, og da Andrea satte sig til rette bag trommesættet ledsaget af et par hurtige hvirvler, brød hun isen ved at spørge om det ikke var meningen der skulle spilles noget.

 

Man kastede sig over et par numre uden alt for mange breaks og svinkeærinder, så den nytilkomne havde en chance for at falde ind, og til bandets stille undren skete der en underlig transformering af musikken. Hvor Michaels trommespil havde haft et bastant rockanslag, som var i stand til at tømre selv de mest udsyrede passager sammen, var Andreas spil langt mere organisk og gik ind og blandede sig med de andre instrumenter. Og selv om det virkede tilbagelænet, var det ikke sådan at det manglede kant; når rockanslagene skulle komme, ramte de som piskesmæld.


Andrea i gang på trommerne
Andrea bag trommerne

Hvor besnærende det hele end var, opstod der dog en vis usikkerhed blandt bandmedlemmerne om hvorvidt det var den rigtige drejning at tage. Ville det ikke pille noget af råstyrken ud af musikken? Dette skulle afgøres ved en test, og den test var nummeret Werewolves. Andrea fik forklaret nummerets struktur, og blev instrueret i at hun skulle begynde at spille accelerando, når Gert havde sunget ”...like a Turtle in the Sea” for tredje gang. Man gik i gang med nummeret, introen blev overstået og ved det førnævnte break begyndte Andrea at spille hurtigere og hurtigere. Det gik rigtig godt, men pludselig slog det resten af orkestret, at ingen havde fortalt hende, at hun på et tidspunkt skulle holde op med at accelerere. Trommespillets hastighed steg og steg mens bandet forsøgte at følge med, men det var omsonst. Efter et par minutter, hvor tempoet forlængst havde passeret det groteske, måtte de opgive og mens de med sveden sprøjtende kastede sig gispende omkuld, fortsatte Andrea ufortrødent med at tæske løs – stadigt accelererende.

 

Herefter var der ingen tvivl. Der var fundet en ny trommeslager, og efter noget tid viste det sig da også til alles tilfredshed, at Andreas livssyn var lige så skævt og fordrejet som resten af bandets.

Tilbage til 1991 – del 5   Frem til 1992 – del 2