Tilbage til oversigt Tilbage til forsiden på The Live Museum's officielle website!

"Aftermath"


Da Live Museum blev udnævnt som vindere af Tour Rock udbrød der voldsom tumult: publikum deltes straks i to lejre, hvoraf den ene klappede og piftede velfornøjet, mens den anden buhede og trampede i gulvet i vrede.


Så deles der priser ud!
Prisuddeling

Anders og Michael fik stablet den rimeligt visne Carsten op på scenen. Gert var i ekstase, prisen blev uddelt og nu skulle der spilles på de instrumenter, som var stillet til rådighed. De viste sig at tilhøre det tidligere nævnte heavyband som var rasende over at The Live Museum havde vundet, hvorfor de forsøgte at løbe med forstærkere, trommestativer osv, så der ikke kunne blive spillet. Uheldigvis for Carsten lykkedes det ikke, og bandet måtte gennemføre deres ekstrasæt.


Denne encore findes i en optagelse fra Odense Lokal-TV, som det desværre ikke er muligt at vise offentligt, da Carsten stadig betaler dem beskyttelsespenge for at holde den skjult.


Herefter var det ud til en optagevogn fra P3 og gennemføre et interview (med Carsten behørigt dinglende i baggrunden) hvorefter man gik i byen og festede til den lyse morgen.

 

Tour Rock sejren betød umiddelbart to positive ting for bandet:
For det første udvidede og konsoliderede det den fanbase som bandet langsomt var ved at skabe sig i Odense og omegn. Et stykke tid efter var det ikke længere svært at trække et rimelig pænt publikum hver gang bandet spillede dér.


For det andet var prisen på 10.000 kr. den første klump penge som blev lagt tilside til deres LP.

Desværre viste dette også bandets svagheder: Ved at spille jævnligt i et område kunne de sagtens finde deres niche-pulikum og skabe sig en yderst trofast fanskare. Desværre tog det tid, da det krævede en voldsom udlugning iblandt almindelige koncertgængere. Når et uforberedt publikum blev udsat for The Live Museum, ville der typisk ske det, at 2/3 af de tilstedeværende ville flygte ud af lokalet i panik og med blodskudte øjne. Af de resterende ville en vis del blive af almindelig interesse (eller blive hængende fordi de ikke var færdige med deres øl), mens der så til sidst ville være en lille entusiastisk gruppe som kom op foran scenen og var yderst betagede over hvad der foregik. De ville så typisk snakke med bandet bagefter og være flinke til at sætte jungletrommerne i gang blandt egnens hardcore rocknørder.

 

Et entusiastisk publikum – omend nok så lille...
Et lille men entusiastisk publikum

Det vil sige at man skulle spille 2-3 koncerter i en given provinsby for at danne et publikumsgrundlag som gjorde det interessant for såvel band som koncertarrangører, og det store problem lå som regel i at skaffe den allerførste koncert. De fleste værtshusholdere, klubejere osv. som hørte et demobånd med The Live Museum opfattede det straks som ren gift for kasseapparatet. Og da hver eneste by skulle indtages for sig, ligesom øerne i Stillehavskrigen, blev det en for bandet uoverskuelig opgave, som dog lykkedes i nogle ganske få byer....

Tilbage til 1989 – del 2   Frem til 1990 – del 1