Historie 21 - 1992

Talk of the Town

1. august skulle The Live Museum spille i Silkeborg igen, og det startede endnu engang på bedste Live Museum-manér.

Carsten havde fremstillet en plakat, hvor han havde brugt et billede fra et Ku Klux Klan-møde, som forestillede en lille pige på ca. 8-10 år, som havde fuld Kuklux-uniform på med kjortel, kutte (som dog ikke dækkede det uskyldige barneansigt), brændende kors og hvad sig ellers hør og bør. Denne plakat var blevet sendt til Silkeborg et par uger før koncerten og klæbet op rundt omkring i byen, og da bandet ankom, glædede Carsten sig til at høre, om der var kommentarer til den syrlige ironi der lå bag motivvalget. Og det var der: folk synes overhovedet ikke det var morsomt og da man antog at det var et neo-nazistisk white-supremacy rockorkester som kom til byen, havde der i den lokale avis været en ophidset debat, ledsaget af de sædvanlige trusler om boykot, demonstrationer, nedbrænding af spillestedet osv. osv. Dette blev bandet gjort bekendt med af en ung mand, som havde været medarrangør af koncerten, og som øjensynlig var endt med at bruge en hel del tid på at redde kastanier ud af ilden.

Denne unge mand kom til at spille en stor rolle for bandet det næste lange stykke tid, og da ikke alt endte i ren fryd og gammen (og da vi samtidig ikke ønsker at hænge folk ud her – i hvert fald ikke ret meget) vil vi for en gangs skyld tillade os at bruge et pseudonym. I dyb respekt for dansk revykunst kan vi jo sige han hedder Mortensen.

 

Mortensen viste sig at være yderst charmerende – han antydede dog at det nok var en god ide at holde lidt lav profil, og kom derefter med et forslag om at, da der var rigelig tid til koncerten, tage på en udflugt til Jodle Birge-museet. Det blev til en fantastisk eftermiddag på egnen omkring Himmelbjerget, og The Live Museum var fulde af beundring da de så Jodlens korsestingsbroderede sætliste.

 

Herefter vendte bandet tilbage til Silkeborg, fik overstået lydprøverne og satte sig til at vente, mens de til deres undren kunne iagttage hvorledes et overraskende stort publikum begyndte at indfinde sig. Dette kunne selvfølgelig skyldes at der var en del mennesker som kunne huske The Live Museum fra deres tidligere besøg i byen. En anden forklaring kunne være at folk i Silkeborg er rigtig glade for neo-nazistisk white-supremacy rockmusik – men dette bekymrede ikke bandet synderligt, og de gennemførte deres sædvanlige show, lavede den sædvanlige udtynding i publikum og afsluttede med den lige så sædvanlige hyggestund med de hårdhudede som var blevet tilbage.

Bandet havde denne aften spillet ”på døren”, og med det store fremmøde der havde været, tegnede det sig til at blive en indbringende aften, hvorfor der blev set frem til at afregne med værtshusholderen. Denne viste sig dog at være en gnaven ældre herre, som ikke alene var stædig, men også yderst kreativ. Han kunne gøre opmærksom på en lang række hidtil ukendte afgifter, gebyrer og procentberegninger som efterlod orkestret med en rimelig slunken kassebeholdning.

Til gengæld havde der udviklet sig en gensidig respekt mellem bandet og Mortensen, som havde været lydmand ved arrangementet, og man enedes derfor om at indgå et samarbejde…

Den berygtede plakat

Jodle Birges Museum

Susanne og Andrea ved koncerten