Historie 16 - 1991

To the Funnyfarm - where Life

is Beautiful all the Time

"I believe whatever doesn't kill you, simply makes you – stranger”, siger Jokeren i ”The Dark Knight”. Citatet ville dog også passe glimrende på Live Museums udvikling i det følgende stykke tid.

Efter at have kigget på et samlet salgstal på 138 eksemplarer af deres LP, kunne man forestille sig, at bandet ville indse nødvendigheden af at blive lidt mere radio-venlige, dvs. skrive et par ørehængere, undlade musikalske trafikuheld, holde takten osv. Det lå dem dog meget fjernt, og i stedet besluttede de sig for at konsolidere deres ry der hvor de følte de hørte hjemme, nemlig dybt nede i den musikalske undergrund.

For at opnå dette, kiggede de grundigt i deres arsenal af kaotisk støj og stilforvirring, og fandt nogle af de mere voldsomme våben frem:

  1. Udstrakt brug af skæve og udansable taktarter
  2. Ekstreme free-form improvisationer som ingen, inklusive bandets medlemmer, fattede noget af
  3. Det sampler-modul som lå i Susannes keyboard

 

Med denne plan for kommercielt selvmord på plads, begyndte de at bruge tiden i øvelokalet på et par musikalske svendeprøver. Som en grundlæggende øvelse i at spille skæve taktarter, indøvede de Mothers of Invention-nummeret ”Son of Suzy Creamcheese”, som indeholder ca. 40 taktskift på 1 min. 30. sek. (dette skyldtes sandsynligvis at Frank Zappa i et berømt Rolling Stone interview fra 1968 havde udtalt at M. o. I. havde været et halvt år om at indstudere det).

Sideløbende eksperimenteredede bandet med, inspireret af de gamle, støvede og for de fleste mennesker ukendte Henry Cow-plader Anders og Carsten havde stående, at trække improvistationbegrebet til det yderste. Dette førte til endeløse jams, hvor bandet, for at nå sit mål, systematisk havde nægtet at aftale hverken toneart, grundrytme, mødetid eller øvelokale.

Da de væsentligste musikalske og kompositoriske principper nu var kørt i grøften, var det på tide at gå i gang med at komponere, og i denne periode fremkom flere af de numre, som 2 år senere ville danne grundstammen i CD'en ”The Happiest Day”.

Nummeret som bar denne titel blev til ved et stykke musikalsk patchwork-arbejde, hvor der blev improviseret, fremlagt ideer, diskuteret højlydt, stjålet med arme og ben samt samplet lyde fra gamle hæderkronede kult-monsterfilm som ”King Kong” og ”Creature from the Black Lagoon”.

Suzy Creamcheese i en optagelse fra 1991