Historie 10 - 1990

Backstage

Efter tourrock havde The Live Museum skrabet lidt penge sammen via deres koncertaktivitet, og sideløbende havde de ansøgt Coda og Statens Musikråd om støtte til at lave en LP. Henrykte af glæde havde begge instanser overdænget dem med penge. Desværre ikke nok til en hel pladeindspilning, men Thomas Fog vidste råd. Han arbejdede på deltid i studiet ”Backstage” i Odense og kunne derfor skaffe en favorabel aftale. Hvis bandet indspillede i løbet af sommeren, hvor studiet alligevel lå stille, og desuden lavede diverse former for håndværkerarbejde (hvilket var meget modigt at sætte disse mennesker til), ville der kunne findes en løsning inden for den givne økonomiske ramme.

Der blev indgået et samarbejde med ”Søde Records” om udgivelse og distribution af pladen, og med alle formaliteter på plads kunne indspilningerne begynde i starten af juli. Live Museum ankom til studiet optændt af spilleglæde med friskstemte instrumenter og nybørstede tænder og kunne ikke vente med at komme i gang. Der gik nu tre hektiske døgn, hvorefter Thomas og Michael meddelte, at de næsten havde fået indstillet lyden på trommemikrofonerne.

Resten af bandet havde drukket de medbragte øl, nydt sommervarmen inden døre, diskuteret (endnu en gang) science fictiongenrens udvikling i 50erne samt stirret tomt ud i luften mens støv og edderkoppespind voksede frem på dem, da Thomas meddelte at nu var tiden inde til at ”mike” resten af instrumenterne op. Han investerede al sin professionalisme og sans for detaljer i at stille mikrofoner op til bas, guitar, sang, harmonika og keyboards, og da han 2-3 minutter senere var færdig med det, kunne man begynde at spille.

 

Efterhånden som indspilningerne langsomt kom i gang, viste det sig at bandet stod over for en række udfordringer:

For det første havde bandets musik bevæget sig langt væk fra den studiemindede musik som havde været almindeligt i firserne. På trods af at alle havde været i studiet tidligere, krævede det at skulle opretholde stemningen uden at have et publikum at spille op imod, samt de mange overdubs i enrum, en anden form for koncentration end de var vant til.

For det andet havde Susanne ikke været ude at spille live med bandet bortset fra den ene gang i Århus. Da der heller ikke havde været meget tid til at indøve nye ting i tiden op til indspilningerne, måtte de fleste af Susannes arrangementer laves på stedet i studiet. Det lykkedes at få hende med på ca. halvdelen af numrene, og mange steder, som f. eks. på Song Slowly Sung og Calls in Vain, laver hun nogle ganske enestående ting.

For det tredje harmonerede den megen ventetid dårligt med bandmedlemmernes rastløse temperament. Gudskelov havde Backstagestudiet et fjernsyn og en video-afspiller samt et vhs-bånd indeholdende en udsendelse om Phil Collins. Denne udsendelse blev vist uafladeligt for at bryde monotonien, og den dag i dag kan bandets medlemmer stadig få ticks eller bryde grædende sammen hvis nogen viser dem et billede af denne popmusiker.